Tydelig pragmatisme med kant, kontra flink medløber
De kloge siger, - altså videnskaben, - at gnidninger (ikke nødvendigvis konflikter, men friktion - enten fysisk, såvel som i overført betydning) skaber fremdrift.
Jeg har altid ment, at venlighed er det vigtigste i verden, når du møder et nyt menneske.
Men hvad betyder det så, i forhold til, at have noget på hjerte, have kontroversielle holdninger, der går imod strømmen, men som i mange tilfælde kan bidrage til forbedring af generel viden og fremdrift i den hjælp vi - (med opdateret viden) giver?
Lad mig sige det kort:
Det er en meget misforstået opfattelse, at det, at komme med noget nyt, bryde isen, gå imod, samt at forholde sig rent pragmatisk, samt holde store følelser væk, er det samme som at være arrogant, eller uvenlig.
Rent personligt tog det mig lang tid på det seneste, at indse, at i mine forsøg på, at oplyse, hjælpe og være informativ med viden, i mange tilfælde har været uvenlig og påstående, og til tider et røvhul. Det, som har medført, at jeg har givet mig selv verdens største hold-kæft-bolche mht. at tale om andre styresystemer og teknologier herinde, og evt. hvad der kan blive bedre på Linux Desktoppen.
Og det har virket. Her er rart og roligt og en god stemning.
Sagen er dog også den, at jeg synes vi mangler noget pragmatisk bid, noget kant. Måske udelukker det ene ikke det andet, og jeg kan slet slet slet ikke - og savner det overhovedet ikke - se nogen grund til, at grovheder og modbydeligheder bør følge med, når man pragmatisk har en kontroversiel holdning, der går imod både forældet teknologisk tankegang LÆS: Sidst jeg brugte screen recorder hed den Kazam, sidst jeg brugte tlp, hed det tlp status og ikke tlp-stat, AMD hed ATI osv. - og forældede præferencer og arbejdsgange i Linux.
Hvordan kan folk som jeg, der synes de har noget på hjerte, trænge igennem muren med ny viden, hvis jeg ikke råber lidt? Og i tilfælde af at råbe, hvordan skal f.eks. viden om at AMD købte ATI og deres drivere hedder AMD og har gjort det i mange år, trænge igennem, hvis jeg ikke råber, og vil det, at råbe med en pragmatisk og kontroversiel røst, blive betragtet som arrogant og uvenligt?
Jeg holder af, at være rar og venlig. Men jeg synes det er svært, at understrege mine pointer, så de trænger igennem, især eliminere forældet viden, hvis jeg ikke fremhæver mine budskaber på en eller anden måde.
Jeg har endnu ikke formået at kombinere de to, venlighed og tydelig kant og meninger, samt viden. Jeg skulle nok tage et stort kursus i kommunikation.
Nogle er bedre formidlere end andre. Jeg er ikke den bedste formidler og debattør, har jeg fundet ud af.
Tværtimod en meget dårlig formidler og debattør.
Men jeg kan skrive artikler.
Hvad er jeres take på denne sag?
- Log in to post comments
Kommentarer9
Man kan navigere efter mange
Man kan navigere efter mange retninger og forventningsafstemninger mht Linux udvikling.
Men det er nødvendigt at man angiver sysvinkel: Hvis vi skal derhen bla bla, er det her en dårlig ide at implementere det og det, men det kan være godt for bla bla. Så klipper man ikke sympati-snoren over ved at sige 'det er en røv dårlig ide a implementere det dog det...', 'gnome stinker fordi...', 'pulseaudio virker ikke',..... Det er der ingen der gider læse ud over dem der har helt samme synsvinkel, som nok er få.
Og der er mange vinkler
Nogle Industrifolk er lige glade / uambitiøse overfor f.eks. desktops, wayland og pulseaudio
Nogle firstmovers vil konkurrere med Mac's desktop
Nogle synes vi bør få mange flere Linux brugere, der er ligeglade med lir
Nogle er ligeglade med folk der ikke bruger deres yndligsdistro Arch/Debian/Fedora/Manjero/...
Nogle kan ikke sætte sig i nybegynderens sted
Nogle er ude efter at Linux destoppen skal ud til alle ASAP
Jeg vil sige: Brug tid på at forklare din synsvinkel, din baggrund, hvilken vej vil du vil i din kommende argumentation. Så glider dine eventuelle farverige holdninger bedre ned.
Modtaget. Det er virkeligt
Modtaget. Det er virkeligt fornuftigt det du skriver.
Mit problem er tålmodighed og koncentration, når jeg skriver og afventer. Det er faktisk her problemet ligger. Jeg håber ikke jeg bliver mobbet for, at jeg har noget ADHD-lignende kørende mentalt. - Men det er faktisk mht. tålmodighed ~koncentration, at jeg bliver hidsig.
Og så vil jeg tilføje, at
Og så vil jeg tilføje, at jeg har haft en hård opvækst, og yngre voksenliv, så jeg er altså en gadedreng fra Rødovre. Jeg siger ting lige ud af posen i et til tider kulørt sprog f.eks. en spade er en spade kategorien. Problemet er, som du nævner, at jeg mister overblikket, så sympati-snoren knækker, fordi jeg ikke får alle detaljer og perspektivet med i min ivrighed.
Der går en gammel vittighed
Der går en gammel vittighed om præsten, der i teksten til sin prædiken på et tidspunkt havde markeret i marginen: "Tal højere her, da argumentet er svagt".
Den bøf begår vi alle masser af gange, men der er meget lærdom i den, for det virker som regel modsat: Jo højere du råber (dvs. des mere skinger man bliver), des mindre lytter folk til dig.
Du kan selvfølgelig godt få en masse aktivitet og energi ved at provokere, råbe, fornærme, såre. Men aktivitet er ikke nødvendigvis det samme som forandring.
Hvis du virkelig mener, du har anledning til at ændre noget herinde, så tror jeg den mest farbare vej er at bruge stærke argumenter, der tvinger os andre til at lytte. Ulempen ved denne metode er jo så, at man risikerer, at de andre afviser argumentet (jeg kommer personligt f.eks. ikke til et site der hedder linuxin.dk for at høre om andre styresystemer). Men denne ulempe vil du altid være udsat for, hvis du skal interagere med folk.
Jeg synes med andre ord, at du opstiller et falskt dilemma i din første post her.
Problemet med stærke
Problemerne kommer for mig, når jeg vil argumentere, så sker det med koncentrationen og tålmodigheden og så bliver jeg hurtigt distraheret, laver fejl og mister overblikket. Så går detaljer og nuancer fløjten i min tekst.
Så:
Jeg bliver hidsig fordi jeg laver fejl, der medfører, at jeg bliver misforstået. Kunne jeg dog bare holde fokus og sammensætte stærke argumenter, ville det være meget lettere, at blive sagt imod/modargumenteret.
Ja ok.Også modtaget.
Ja ok.Også modtaget.
Ja, det tror jeg, du har
#6: Ja, det tror jeg, du har ret i. Og hvad du kan gøre ved det, har jeg desværre ikke et særlig godt bud på... Udover måske at være opmærksom på det, og spørge dig selv, om du måske skal vente lidt med at poste til du både har styr på pulsen og koncentrationen. For ofte vil et skævt indlæg være dårligere for dine pointer end intet indlæg.
Jeg bliver hidsig fordi
#6: Jeg bliver hidsig fordi jeg laver fejl, der medfører, at jeg bliver misforstået. Kunne jeg dog bare holde fokus og sammensætte stærke argumenter, ville det være meget lettere, at blive sagt imod/modargumenteret.
Til gengæld har du selverkendelse. Det er ikke alle mennesker der mestrer den disciplin.
Tak.
Jeg vil bare gerne
Tak.
Jeg vil bare gerne forbedre mig fagligt og menneskeligt.