Rejsen fra hardcore geek-forum til nybegynder-snak
Nu har jeg kun været her på Linuxin som bruger siden 2013, så det er sparsomt hvad jeg har set og observeret fra før det år, da jeg oprettede mig.
Men blot et par søgninger på Google afslører hvordan debatterne og hjælpetrådenes niveau er gået fra avancerede emner og termer helt ned dybt i Linuxkernel og userspace, nørdet snak om hvordan X hardware kan virke med Y software, samt custom kompileringer osv., til med årene mere og mere, at handle om Windows-agtigt fnidder-fnadder, som alt fra f.eks. hvordan Linux kan ligne Mac, eller hvordan et alternativt GUI eller program kan erstatte den og den Windows software i Linux.
Det bliver mere og mere, som at befinde sig på udebane, og hele tiden tage mig i, at være sød og tålmodig og forstående, når helt helt elementære IT aspekter indenfor Unix-like systemer bliver misforstået, fejlciteret, fejlopfattet.
At det ligefrem kan føles som, at cykle i en 45 grader vinkel opad en bjergskråning, at få flertallet herinde til, at forstå f.eks. basale ting, som at Linux er en kernel, ikke et fuldt OS, og at GNU kun er komplet sammen med Linux, og at Linux kun er komplet sammen med GNU. At FreeBSD ikke kun er en kernel, men et komplet styresystem.
Ting, som at det er en sensation, at X ikke ligefrem er verdens mest fremragende display server, og at den er usikker, gammeldags, har remote sårbarheder. At ingen taler om det, debatterer den slags.
Folk virker bare tilfredse, eller uvidende om hvor skidt det står til. PulseAudio, Xorg, systemd, dårlige Nvidia drivere, mangel på stabil ABI imellem kernelversioner i Linux. Stabil ABI, som Windows, MacOS, og BSD-erne har.
Den slags bliver der ikke debatteret i detaljer.
I stedet synes jeg vi får ren reklame og luftkasteller omkring skinnende DE's i Deepin og andre distributioner - underordnet- at fundamentale ting i kernel og userspace har været i udu i årevis.
Vi kommer ikke ind under hjelmen og får talt om de grundlæggende designprioriteringer i kernel og userspace.
Forum handler efter min opfattelse mere og mere om smarte grafiske tiltag, der skal replikere Windows og MacOS, i stedet for, at fokusere på de helt enormt avancerede og tekniske detaljer dybt inde i systemet.
Det kan jeg godt savne.
For der skal ikke mere, end en Google-søgning til, at afsløre, at det har været sådan engang. Måske er her meget få af de gamle brugere tilbage, og flertal af helt nye brugere, der kommer lige fra de grafisk polerede styresystemer?
- Log in to post comments
Kommentarer3
licenser på linux
#62: Et andet spørgsmål, men lige så relevant er hvad mht licens og betaling af det??
Jeg kom til at tænke på dette her med licenser på linux ik bliver relevant (eller gør det??) og "zorin" har allerede lavet betaling på deres nyeste version incl tillægssoftware og ellers tænker jeg mig at donationer jo oppebære eller gør det jo ud for licenser. Og igen er linux jo ikke et produkt, som windows&mac er.
./allan
Holy f... Jeg kan næsten
Holy f... Jeg kan næsten ikke tro hvad jeg læser
You better belive it.
103 kommentarer inkl. denne.
103 kommentarer inkl. denne. Uden at det har ført til noget konstruktivt. Det er blevet ren mudderkastning.
Tråden er lukket.