QT er solgt

Den har vi vist været igennem før for et par uger siden.

Qt (ikke QT==QuickTime) er ikke solgt. Digia har købt retten til at sælge kommercielle licenser, Nokia vil stadig stå for udviklingen og ejer stadig Qt.



Business.dk's artikel om det udelader ret mange detaljer.

Her er pressemeddelselsen fra Digia.

http://www.digia.com/C2256FEF0043E9C1/0/405002251

who gives a flying shit om det er med lille eller stort t ...



udover det må man sige at business.dk er noget bagud og mangelfuld. så tak for opdateringen og link til digia...

Der er nu engang forskel - lige som :



nm : nanometer

nM : nanomolær

#2

who gives a flying shit om det er med lille eller stort t ...

http://www.thumbsupuk.com/products/Flying-F--K.htm



Med QT skriver du forkortelsen for QuickTime, med Qt skriver du det du rent faktisk snakker om. Men ja, hvem er da også interesseret i at vi taler samme sprog. ;)

Lidt perspektiv på sagen: http://www.itworld.com/open-source/140365/dont-write-nokia-and-qt-yet

#4

Er enig med #2. Hvem i alverden ville skrive QT i stedet for QuickTime på et ikke-Mac forum? Er der overhovedet nogen der ville bruge QT for QuickTime?



ps.

Håber "Mac" i denne sammenhæng bliver forstået som Macintosh computere, hvilket igen skal forstås som en række produkter fra en amerikansk computervirksomhed ved navn Apple der desuden udvikler en række software produkter, bl.a føromtalte QuickTime hvor et Mac-forum da ville kunne forventes at have diverse diskussions tråde om brugen af dette stykke software. Fandt det passende at nævne, da Wikipedia giver i omegnen af 50 bud på hvad Mac kan betyde (17 bud for Qt/QT)

#6 @selskabettrafik

Faktum er at det towerhigh snakker om ikke hedder QT. Du skriver vel heller ikke PH eller Ph, når du snakker om en pH-værdi?

I kan da fint blive ved med at skrive det forkert, vi skal nok forstå hvad I snakker om alligevel, selvom I skriver noget andet end det I mener.



Din sammenligning med Mac dur ikke da Mac er en alm. forkortelse for Macintosh, som selv Apple bruger. QT er derimod ikke en alternativ skriveform af Qt.

Udover at "QT" er forkert bidrager det formentlig også til forvirringen omkring udtalen af det. Dvs. "Q-T" i stedet for "cute".

Det er iøvrigt værd at bemærke at MAC er ligeså forkert når man snakker om Mac-computere som QT når man snakker om toolkits.



Til gengæld er der ingen der bitcher hvis du slet ikke uppercaser noget af det. Jeg har ikke set nogen brokke sig over "qt" eller "mac" nogen steder :)

hmmmm, nogle der mangler et liv?

Hej, hov stig65 - husk at en sætning skal starte med STORT bogstav ;)

#11

Samt slutte med punktum.



;)

#12

Jeg gad vide om der er kommet grammatikregler for smileyer endnu. Hvis der er, så ville jeg forestille mig at bindestregen er obligatorisk ;-).

Et bord er et bord



Jeg vil fortælle om en gammel mand, om en mand, der ikke siger et ord mere, ser træt ud, er for træt til at smile og for træt til at være vred. Han bor i en lille by, i enden af gaden eller i nærheden af krydset. Det kan næsten ikke betale sig at beskrive ham, der er næsten ingenting, som adskiller ham fra andre. Han har en grå hat, grå bukser, en grå jakke og om vinteren den lange, grå frakke, og han har en tynd hals, hvis hud er tør og rynket, de hvide flipper er alt for vide til ham.



Han har sit værelse i husets øverste etage, måske har han været gift og haft børn, måske boede han tidligere i en anden by. Engang var han bestemt et barn, men det var på en tid, da børn var klædt på ligesom voksne. Sådan kan man se dem i bedstemors fotoalbum. I hans værelse er der to stole, et bord, et tæppe, en seng og et skab. På et lille bord står der et vækkeur, ved siden af ligger der gamle aviser og et fotoalbum, på væggen hænger der et spejl og et billede.



Den gamle mand gik en tur om morgenen og en tur om eftermiddagen, vekslede et par ord med sine naboer, og om aftenen sad han ved sit bord.



Det var aldrig anderledes, også om søndagen var det sådan. Og når manden sad ved bordet, hørte han vækkeuret tikke, altid vækkeuret tikke.



Så kom der engang en ganske særlig dag, en dag med sol, ikke for varm, ikke for kold, med fuglekvidren, med venlige mennesker, med børn, der legede - og det særlige ved den var, at manden pludselig syntes om det alt sammen.



Han smilede.



„Nu vil alting blive anderledes,” tænkte han. Han knappede den øverste knap i skjorten op, tog hatten i hånden, satte farten op, fjedrede endda i knæene, mens han gik, og glædede sig. Han drejede ind i sin gade, nikkede til børnene, gik hen til sit hus, op ad trapperne, tog nøglen frem af lommen og låste døren til sit værelse op.



Men i værelset var alting som sædvanlig, et bord, to stole, en seng. Og da han satte sig ned, hørte han igen urets tikken, og al hans glæde var forsvundet, fordi ingenting var blevet anderledes.



Og manden blev grebet af en voldsom vrede.



I spejlet så han sit ansigt blive rødt, så, hvordan han kneb øjnene sammen; så knyttede han sine hænder, rejste sig og slog dem i bordet, først kun et slag, så et til, og så begyndte han at tromme i bordpladen og blev samtidig ved med at råbe:



„Det må blive anderledes, det må blive anderledes!”



Og han hørte ikke længere vækkeuret.



Så begyndte det at gøre ondt i hans hænder, hans stemme svigtede, han hørte vækkeuret igen, og ingenting blev anderledes.



„Altid det samme bord,” sagde manden, „de samme stole, sengen, billedet. Og bordet kalder jeg bord, billedet kalder jeg billede, sengen hedder seng, og stolen kalder man en stol. Hvorfor egentlig det? Franskmændene kalder en seng „li”, et bord „tabl”, kalder billedet „tablo” og stolen „sjæs”, og de forstår hinanden. Og kineserne forstår også hinanden.”



„Hvorfor hedder sengen ikke billede’ tænkte manden og smilede, så lo han, lo indtil naboerne bankede i væggen og råbte „ro”.



„Nu bliver det anderledes!’ råbte han, og fra nu af sagde han „billede” om sengen.



„Jeg er træt, jeg vil i billedet,” sagde han, og om morgenen blev han tit liggende længe i billedet og spekulerede på, hvad han nu ville sige om stolen, og han kaldte stolen „vækkeur”.



Han stod altså op, klædte sig på, satte sig på vækkeuret og støttede armene mod bordet. Men bordet hed ikke længere bord, det hed tæppe. Om morgenen stod manden altså op af billedet, klædte sig på, satte sig ved tæppet på vækkeuret og spekulerede på, hvad han kunne sige hvad til.



Om sengen sagde han billede.



Om bordet sagde han tæppe.



Om stolen sagde han vækkeur.



Om avisen sagde han seng.



Om spejlet sagde han stol.



Om vækkeuret sagde han fotoalbum.



Om skabet sagde han avis.



Om tæppet sagde han skab.



Om billedet sagde han bord.



Om fotoalbummet sagde han spejl.



Altså:



Om morgenen blev den gamle mand liggende længe i billedet, klokken ni ringede fotoalbummet, manden stod op og stillede sig på skabet for ikke at fryse om fødderne, så tog han sit tøj frem af avisen, klædte sig på, så i stolen på væggen, satte sig så på vækkeuret ved tæppet og bladede i spejlet, indtil han fandt sin mors bord.



Manden morede sig, og han øvede sig hele dagen og lærte de nye ord. Nu skulle alting have et andet navn: han var ikke nogen mand længere, men en fod, og foden var en morgen og morgenen en mand.



Nu kan I selv fortsætte historien. Og så kan I, ligesom manden, også bytte om på de andre ord:



ringe betyder stille,



fryse betyder kikke,



ligge betyder ringe,



stå betyder fryse,



stille betyder blade.



Så nu lød det:



Om manden ringede den gamle fod længe i billedet, klokken ni stillede fotoalbummet, foden frøs op og bladede på skabet for ikke at kikke om morgenerne.



Den gamle mand købte nogle blå stilehæfter og skrev dem fulde af de nye ord, og han havde meget travlt med det, og man så ham sjældent på gaden mere.



Så lærte han de nye navne for alting og glemte samtidig mere og mere de rigtige. Nu havde han et nyt sprog, som helt alene var hans.



Af og til drømte han ligefrem på det nye sprog, og så oversatte han de sange, han havde lært i skolen, til sit sprog og sang dem sagte for sig selv.



Men snart blev oversættelsen vanskelig for ham, han havde næsten glemt sit gamle sprog, og han måtte slå de rigtige ord op i sine blå hæfter. Og han var bange for at tale med folk. Han måtte tænke længe over, hvad folk kaldte tingene.



Om hans billede sagde folk seng.



Om hans tæppe sagde folk bord.



Om hans vækkeur sagde folk stol.



Om hans seng sagde folk avis.



Om hans stol sagde folk spejl.



Om hans fotoalbum sagde folk vækkeur.



Om hans avis sagde folk skab.



Om hans skab sagde folk tæppe.



Om hans bord sagde folk billede.



Om hans spejl sagde folk fotoalbum.



Og det endte med, at manden kom til at le, når han hørte folk snakke.



Han kom til at le, når han hørte en sige:



„Skal De også til fodboldkampen i morgen?” Eller når en sagde: „Nu har det regnet to måneder i træk.” Eller når en sagde: „Jeg har en onkel i Amerika.”



Han kom til at le, fordi han ikke forstod et ord af det.



Men det er ikke nogen morsom historie. Den begyndte sørgeligt og ender sørgeligt.



Den gamle mand i den grå frakke kunne ikke længere forstå folk, det var ikke så slemt.



Det var meget værre, at de ikke længere kunne forstå ham.



Og derfor sagde han ingenting mere.



Han tav,



talte kun med sig selv,



hilste ikke engang mere.

"ekstremum" .... Uhmmmm

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Matematik_og_…

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/…

Er jeg den eneste der synes "den store danske" lyder som noget man kan få ved pølsevognen?

Er jeg den eneste der får lyst til at bunde en muleposefuld limfjordsportere?

#20

Hvis du rent faktisk fylder indholdet i en mulepose, drikker det direkte fra posen og poster et billede af det, så giver jeg gerne øllerne :P

#21 Min mulepose er fra Bikuben, så det ville være blasfemisk. Den er fra en tid hvor du stadig suttede din mors patter lange. Desuden vil tjæreindholdet i giftdrikken have meget svært ved at trænge igennem sådan en tætvævet fryd af en pose.



Hvis du hentyder til mit sprogvalg, så er en muleposefuld bare en mængdeangivelse ligesom en håndfuld. En håndfuld limfjordsportere er det antal ølflasker du kan bære i en hånd, ikke hvor meget væske du kan holde.

Jaja, men din mor er en mand.

Det forklarer måske min brune farve.

Åh ja de gode gamle dage - konto i Bikuben med Cykelmyggen Egon på bankbogen og opsparing til min første "rigtige" computer - en brugt Olivette M24 med monocrom skærm og hele 128kb RAM!



Det var tider....

Desuden vil tjæreindholdet i giftdrikken have meget svært ved at trænge igennem sådan en tætvævet fryd af en pose.



Giftdrikken ?!?! ... Jeg forlanger en undskyldning for den blasfemisk udtalelse!!!!!

Undskyldning kan der ikke blive tale om, men en beklagelse vil blive livetransmitteret på Al-Jazeera kl 21.

Bastard ... Den kom jo aldrig!!

Det vil jeg så godt undskylde for!