Foredrag om statistikpakken R - 7. okt
KLID indbyder til møde om open source statistikpakken R
med Finn Sandø, 3Q.dk.
Torsdag d. 7. oktober 2010, kl 18:30-21:30 på CBS, Solbjerg plads 3, 2000 F, Auditorium SPs13 VELUX
R er en open source statistikpakke beregnet til videnskabelige
statistiske beregninger og grafer. R er ganske nemt at installere på
både Linux, Windows og Mac. R benyttes af universiteter, forskere og
virksomheder verden over til forskning, undervisning og markedsanalyser.
R har blandt andet været anvendt af Google og Facebook til avancerede
analyser af deres enorme mængder af data.
R svarer på mange måder til andre statistikpakker som for eksempel SPSS,
Stata og SAS Institute. R adskiller sig især ved at have en meget
primitv brugerflade der stort set kun er kodebaseret. I modsætning til
de førnævnte statistikpakker hvor brugerfladen er en del af programmet
findes der til R en række forskellige brugervenlige peg-og-klik
brugerflader. Jeg vil præsentere den, efter min mening, mest lovende
brugerflade RKWard.
En af de store fordele ved R er, at det er en så integreret del af
moderne universiteters statistikundervisning og forskning, hvilket
betyder at førende statistikere og matematikere konstant udvikler nye
metoder og optimerer den eksisterende funktionalitet. R er opbygget som
et centralt program, der kan udvides med over 1000 forskellige pakker
som indeholder alle mulige forskellige funktioner til både grafer og
analyser. Man kan med de rette pakker tilpasse R til lige præcis sine
egne specielle behov.
Nærmere oplysning of R: http://www.r-project.org/
Nærmere oplysninger om RKWard: http://rkward.sourceforge.net/index.php
Entré gratis for medlemmer af KLID, Prosa, SSLUG og DKUUG ved tilmelding senest dagen før.
For andre koster det 50 kr. Kommer man uden tilmelding koster det 50 kr ekstra.
Tilmelding på:
http://www.klid.dk/arrangementer/enkeltarrangement.php3?eventid=1278178…
Arrangører: klid.dk
Videresend gerne invitationen til andre.
Vel mødt
- Log in to post comments
Kommentarer3
R er nice. Men er
R er nice. Men er selvfølgelig bare kun interessant dig for avanceret statistik
Hmm, med rkward kan man vist
Hmm, med rkward kan man vist køre med rimeligt simpelt interface.
Og R's almindelige interface er lidt lige som at køre i en kommandolinjefortolker.
R har både alm simpel statistik og det mere avancerede statistik.
Cantor er også en grafisk
Cantor er også en grafisk frontend til R - og andre matematiske programmer.