SSLUG-lokalgruppe i Hillerød
Efter Roskilde, København og Næstved åbner der nu mandag d. 1. december en SSLUG-lokalgruppe i Hillerød.
Lokalgrupperne holder møde en gang om ugen hvor GNU/Linux-brugere kan hygge sig, udveksle erfaringer, og evt. spise lidt pizza. Nybegyndere og andre med brug for hjælp kan komme forbi og få et puf i den rigtige retning. Man behøver ikke være medlem af SSLUG for at deltage i møderne.
Initiativtageren Peter Rude skriver følgende:
Så er det også blevet tid at starte en lokalgruppe i Hillerød
Vi har fået mulighed for at låne et lokale på Hillerød Ungdoms Center
(HUC) hver mandag kl. 17 - 21.
Vi holder et stiftende møde på mandag den 1. december kl. 18 og alle
interesserede er mere end velkomne til at troppe op.
HUC er placeret meget centralt på Nordre Jernbanevej 6. 3400 Hillerød,
tæt på både station og pizzabar,
Vi mødes i kælderen, nedgang i modsatte hjørne af skolegården, i forhold
til skoleporten.
Hvis du har ikke kan finde lokalet, så ring til Peter på 2066 9860.
Vi har ikke fastlagt noget program men ideen er at skabe et mødested for
folk i Nordsjælland med interesse for Linux og open source generelt, i
lighed med de øvrige lokalgrupper under Sslug.
Så - mød op på mandag den 1. dec. kl 18.00 - Det skal nok blive hyggeligt.
Kontaktinfo:
Peter Rude
Smedievej 66
3400 Hillerød
peter.rude(snabela)gmail.com
tlf 2066 9860
- Log in to post comments
Kommentarer4
SSLUG-lokalgruppe i Hillerød
Jeg vil da møde op det det lyder spændende, da jeg bor i Birkerød og plejer at tage til Københavns sslug på CBS om onsdagen.
Re: SSLUG-lokalgruppe i Hillerød
Endnu en birkerødbo ( birkerod? birkerødit?, ...? ) her der regner med at kigge forbi!
Hillerød
Er der stadig gang i Hillerød lokalgruppe ?
#3Nordsjælland-/Hillerød-c
#3
Nordsjælland-/Hillerød-cellen er i dvale pt. ;-)
Den gik ned på lokaleproblemer, men hvis nogen lokalkendte har forbindelserne i orden og kan låne et passende, gratis lokale med internetadgang burde den hurtigt kunne komme op at stå igen.
Ellers må du tage turen til Frederiksberg. Onsdagsmøderne på CBS er kun få skridt fra Fasanvej/Solbjerg metrostation - så adgang med offentlig transport er ikke så dårlig. Men jeg har dog ikke helt styr på aktuel status på sporarbejderne på s-togene :-)