Mandriva One 2009.0

Jeg har før skrevet en kritisk artikel om en Linux distribution. Denne gang er Mandriva One 2009.0 kommet i vridemaskinen.



Brugervenlighed? Nej.



Jeg fik engang i foråret en lidt ældre HP Pavilion ze4400 laptop computer, og jeg installerede en Mandriva 2008.1 på den. I starten havde jeg installeret en Mandriva One, men i den oplevede jeg en del problemer med opdateringsmanageren. Hver gang jeg ville åbne programinstallationen, fik jeg bare den besked, at databasen var låst, og så lukkede den ned igen.

Disse problemer blev dog løst, da jeg overskrev den med en Mandriva Free, og jeg var blevet rigtig glad for den.

For et par uger siden begyndte den så at gøre mig opmærksom på, at der var udgivet en ny version af Mandriva, og opfordrede mig til at opgradere til Mandriva 2009. Jeg holdt stand en uges tid, men på et tidspunkt gav jeg efter for presset og startede opgraderingen. Jeg vidste, at det ville tage lang tid og lod den bare stå i fred og arbejde. På et tidspunkt kiggede jeg til den og opdagede, at computeren var gået i stå ca. en trediedel inde i opgraderingen. Jeg kunne ingenting foretage mig og det endte med, at jeg måtte resette hardwaren.



Med bange anelser startede jeg så op igen, og ganske rigtigt, min Mandriva 2008.1 var totalt spoleret. Der kom en masse fejlmeddelelser under boot processen, og jeg kom aldrig frem til en log-in skærm. Jeg kunne end ikke få en kommandoprompt frem. Der var ikke andet at gøre end at lave en ny installation.



Her løb jeg ind i et nyt problem, da jeg ikke kunne få det ret dubiøse CD-drev i HP'en til at boote fra min nybrændte Mandriva One 2009.0, og heller ikke fra ret mange endre skiver for den sags skyld. Jeg havde dog en ledig partition på min main computer, så jeg besluttede at installere Mandriva One 2009 på den.



Førstehåndsindtrykket af Mandriva One 2009 var rigtig godt. Den ser meget lækker ud, og KDE 4.1 ser også fint ud.

Jeg konstaterede hurtigt, at denne nyeste version af Mandriva One i lighed med de tidligere manglede en mulighed for at åbne en filemanager fra Desktoppen. Det er noget, jeg før har beklaget mig over på Mandrivas Forum, men det anses åbenbart ikke for vigtigt at kunne tilgå en filemanager uden at skulle ned i tredie niveau i menuen. Der er heller ingen filemanager i menulinien.



Da jeg kiggede Mandriva Control Center igennem, fandt jeg også ud af, at der ikke eksisterer nogen som helst mulighed for at installere en printer. Man kunne installere scanner, men ikke printer. Jeg besluttede dog at gennemføre installationen af Mandriva One alligevel, for det måtte da være muligt at installere printer utilities efterfølgende.



Installationen forløb uden problemer og var temmelig hurtig. Jeg fik ikke taget tid, men jeg tror ikke, at den varede mere end et kvarter. Da Mandrivas installation, i lighed med f.eks. openSUSEs, først færdiggøres efter første boot, kunne jeg af bitter erfaring ikke undlade at installere en bootloader, men måtte lade den overskrive min eksisterende Grub. Efter at have gennemført den resterende del at installationen med oprettelse af bruger, ville jeg lige tilføje mine andre distributioner (Ubuntu og Dreamlinux) i /boot/grub/menu.lst, men fandt ud af, at det simptelthen ikke var muligt at åbne et program som root fra terminalen. Jeg fik bare en melding som denne:

Could not start process.

Cannot talk to klauncher.

Not connected to D-BUS server.



Jeg udskød løsningen af dette problem til senere og gik i gang med opsætning af media sources (repositories). Det kunne heller ikke umiddelbart lade sig gøre, idet jeg fik forskellige fejlmeldinger, når jeg forsøgte at tilføje noget. Her ville en nybegynder være helt på herrens mark, men da jeg jo har opnået lidt erfaring med urpmi, selv om jeg langt foretrækker apt, så gik jeg ud på http://easyurpmi.zarb.org/, hvor man næsten automatisk kan få opsat Mandrivas repositories.



Da jeg således havde adgang til pakkesystemet, kunne jeg gå i gang med at opdatere, og derefter sætte systemet op til at være dansk. Selv dette gav problemer, idet det viste sig, at jeg ikke bare kunne logge ud og så logge ind igen for at få de nye indstillinger aktiveret. Hvis jeg ville logge ud, kom der bare en sort skærm (somme tider hvid), så jeg måtte trykke på 'ctrl+alt+bcksp' og derefter på 'ctrl+alt+F1' for at få en kommandoprompt, hvor jeg kunne logge ind på ny. Det viste sig så, at indstillingerne ikke blev opdaterede af den manøvre. Jeg måtte reboote helt, så blev først KDE4.1 og i anden omgang også OpenOffice dansk, men Firefox er stadig ikke med dansk tekst i menuerne, men har dog dansk stavekontrol, hvilket jeg aldrig har opnået i Ubuntu. Med al denne rebooting føler man sig hensat til et Windows system.



Næste opgave var så at prøve at finde nogle printer utilities. Her er der så rig mulighed for at blive frustreret over søgefaciliteterne i Mandrivas pakkemanager. Når man kiggede under printer, fandt man kun to pakker med cups. Dem installerede jeg så og kunne derefter via en browser få adgang til http://localhost:631, men det stod dog klart, at der manglede noget, da der kun var ganske få printere i databasen. Under system->configuration i pakkeoversigten, fandt jeg så system-config-printer, og da den var installeret, var Mandriva Control Center udvidet med muligheden for at opsætte printere.

At man skal gøre dette efter installationen, er da ikke spor brugervenligt, og det er da direkte begynderfjendtligt.



Det var nu tid til at forsøge at løse problemet med at køre programmer som root. Jeg søgte i Google efter: "not connected to d-bus server", og fandt ud af, at det var et ret kendt problem i såvel Kubuntu, openSUSE som Mandriva og endda Slackware, når man kruger KDE4. Jeg fandt denne liste over bugreports:

http://www.nabble.com/-Bug-43701--kdebase4,-NEW:-konqueror-and-dolphin-…

Deri angives det, at problemet skulle være løst med at man installerede en pakke, der hedder:

kdebase4-4.1.1-2mdv2009.0.src.rpm . Denne pakke bliver dog afvist af systemet, da den ikke er gyldig, men en videre søgning fortæller, at der er en nyere pakke, der hedder kdebase4-4.1.3-2mdv2009.0.rpm. Denne pakke kunne installeres med rpm -i, da den først havde fået løst nogle dependensies, men det havde dog ingen effekt. Man kan stadig ikke åbne applications som root.



Som en sidste ting, søgte jeg nu hjælp i Mandriva Forum, og der sagde man, at hvis man i terminalen skrev su - i stedet for su, eller su root, som jeg havde forsøgt mig med, så skulle man kunne åbne programmer. Det må jeg da indrømme, at man kunne, men så havde man intet dansk tastatur og intet dansk karaktersæt. For mig er det altså ikke nok at blive betragtet som amerikaner, når jeg skal administrere mit system. Og mistænkelig, som jeg er, så gik jeg selvfølgelig ind i Mandriva Control Center for at afprøve den administrator terminal, man har adgang til derfra. I den terminal kan man stadigvæk ikke køre programmer, selv om man giver den et ekstra su -, jævnfør dette:

[root@localhost ~]# su -

[root@localhost ~]# kwrite

No protocol specified

kwrite: cannot connect to X server :0.0

[root@localhost ~]# dolphin

(5307)/: KUniqueApplication: Cannot find the D-Bus session server

(5306)/: KUniqueApplication: Pipe closed unexpectedly.

[root@localhost ~]#



Man skal dog ikke lade sig slå ud så let. For at have mulighed for at åbne en file manager som root, installerede jeg krusader, som er en x version af Midnigt Commander (mc) i stil med Windows Commander. Den plejer at komme i menusystemet i en superbruger version, og i den kunne jeg tilrette min menu.lst efter behov.



Som man kan forstå, kan jeg ikke være særligt begejstret for Mandrive 2009, men det er dog ikke negativt det hele. Det viste sig at være ret nemt at komme på det trådløse netværk både med en D-Link DWL-122 usb wireless kort og en Extremeit wireless adapter med Marvell chipset.



Ud over det, jeg har berettet om her, har der været en del andre ting, som efter min mening er uhensigtsmæssigt og mindre brugervenligt. Her tænker jeg specielt på panelet i bunden og på desktoppen. I menupanelet har man mulighed for at tilføje widgets, man kan tilføje forskellige former for menusystemer, men man kan åbenbart ikke længere tilføje en launcher til enkeltprogrammer. Jeg ville gerne have tilføjet en filemanager, enten Konqueror eller Dolphin. Man har dog masser af muligheder for at ændre på udseendet.



Da jeg havde konstateret, at jeg ikke kunne lægge en filemanager i menulinuien, prøvede jeg så at kigge på mulighederne på desktoppen. På desktoppen kan man også tilføje en del widgets, i teorien de samme som i menulinien, men i praksis viste det sig, at når man tilføjede en widget, så blev den lagt så højt oppe i venstre hjørne af skærmen, at det meste af den var udenfor synsfeltet. Det symbol, der skulle aktiveres for at kunne flytte en widget, kunne ikke nås med musen, den eneste knap, der kunne klikkes på, var den, der slettede den pågældende widget igen. Der er dog en widget, der hedder mappevisning, og den er så stor, at funktionsknapperne ikke kan skjules helt, så ad den vej kan man få en filemanager på sin desktop. Den er dog ikke optimal, for den er halvt gennemsigtig, og teksten er svær at læse, men den ser da unægtelig smart ud.



En anden ting, jeg savner voldsomt i KDE4, er en menueditor. Jeg søgte i pakkesystemet, og fandt en pakke (ede, Equinox Desktop Environment) med en del små utilities, bl.a. en menueditor. Når man havde installeret pakken, havde man et større detektivarbejde for at finde ud af, hvordan man kunne starte den, da den ikke fremkom i menuen. Rigtigt gættet, den skal startes i terminalen med en speciel kommando for hver enkelt utility, og igen rigtigt gættet, den skal køres som root, og det er jo så et problem i det her tilfælde. Og efter det, jeg kunne se ved at opstarte den som almindelig bruger, var den alligevel ikke særligt anvendelig.

(Tilføjelse: På Mandriva forum blev jeg gjort opmærksom på, at der vae en menu editor, hvis man højreklikkede på menuknappen. Jeg så mig åbenbart ikke ordentligt for i min udforskning af menulinien.)



Mange af de ting, jeg har påpeget her, skyldes givetvis, at KDE4 stadigvæk er meget fejlbehæftet, men alligevel synes jeg også, at jeg sidder tilbage med det indtryk, at Mandriva One 2009.0 er meget præget af fransk skødesløshed. Der er jo tale om en endelig udgivelse, og ikke en alpha eller beta. At man glemmer at lægge printer utilities i distribution, er da for dumt. Mandriva har jo også før laver den slags bommerter. I 2008.0 havde man f.eks. glemt, at der er et europæisk land, der hedder Danmark.



En af de brugere, der havde svaret mig på Mandriva Forum, gav mig ret i, at en del af problemerne givetvis skyldtes KDE4, men han mente til gengæld heller ikke, at det var en optimal løsning at installere KDE 3.5 i stedet for. Han var selv gået tilbage til Mandriva 2008.1.



Rundt omkring i verden i almindelighed, og her på Linuxin i særdeleshed, er der en del linuxbrugere, der ser det som et kald at rakke ned på Ubuntu ved enhver lejlighed. Disse personer fremhæver ofte openSUSE og Mandriva som systemer, der er langt mere brugervenlige og begyndervenlige end Ubuntu, senest i tråden, der handlede om, at Mark Shuttleworth tog til genmæle. Jeg kan kun opfordre til, at man prøver Mandriva One 2009.0 for at lade sig overbevise om, at den er et meget stort tilbageskridt for Mandriva. Der er ikke meget brugervenlighed tilstede her, og begyndervenlighed er der absolut intet af.



Egentlig synes jeg, at det er meget synd, for Mandriva er en af de Linuxdistributioner, der ser bedst ud generelt, ikke bare bedømt efter smart grafik, men især at sådan noget som forholdet mellem fontstørrelser, linieafstand i specielt menuerne, ikonernes udseende og skarphed er nærmest perfekt. Teksten er let læselig uden at være klodset. Jeg kan kun komme i tanker om to andre distributioner af de, som jeg har prøvet, der er lige så gode på det felt, og det er openSUSE og Sidux.



Til sidst vil jeg lige fremføre, at jeg finder, at Debians pakkesystem, apt, er Mandrivas urpmi langt overlegent, uanset, hvad andre måtte mene. Min opgradering af Mandriva 2008.1 til 2009.0 gik galt. Den Ubuntu, jeg har kørende på den computer, jeg sidder ved nu, blev installeret som en version 5.04. Den har været gennem adskillige opgraderinger uden nævneværdige problemer. I det daglige brug med adskillige opdateringer, har jeg konstateret at urpmi downloader pakkerne i bundter af en 4-8 stykker, hvorefter de bliver installeret, inden det næste bundt bliver downloadet. Apt downloader alle de pakker, der skal opdateres, på en gang, og først derefter bliver de installeret. Lad os forestille os, at der undervejs i opdateringen sker noget, der enten afbryder computeren, eller at forbindelse til et repository ryger sig en tur. I det tilfælde er urpmi systemet spoleret, som det skete i mit tilfælde, mens et system med apt bare ville afbryde og undlade at opgradere de downloadede pakker. Altså vil der ikke være sket nogle ulykker, selvfølgelig med mindre apt bliver afbrudt i installationsprocessen. Da det normalt vil være internetforbindelsen, der er det svageste punkt, vil jeg betragte apt som et mere sikkert pakkesystem. Ydermere forholder det sig sådan, at det ikke er ualmindeligt, at forbindelsen til Mandrivas repositories er usikker, mens jeg egentlig ikke husker at have oplevet problemer med Ubuntus repositories.



Skulle nogen mene, at jeg er for hård i min kritik, er de selvfølgelig velkomne til at kommentere artiklen.

Det gælder specielt også, hvis man mener at have løsninger på nogle at de problemer, jeg har oplevet.



Kaj Vitthøfft Rasmussen