Open Source Days - 3. og 4. oktober i København
Når Open Source Days om to uger åbner dørene til den største open source konference i norden er det i nye lokaler, der giver plads til over 60 foredrag på to dage og 25 udstillere med nyheder og løsninger indenfor Linux, BSD, og UNIX generelt. Der er masser af guld og ny viden i dette års bedste open source konference – Open Source Days 2008.
Virtualisering er ikke længere et buzzword. Det er nu
virtualiseringsteknikkerne kan benyttes i firmaerne. Der er mange
aktører, og en hel del af udviklingen foregår som open source. Fredag d.
3 oktober byder på to virtualiseringsforedrag. Kris Buytaert gennemgår
historien om virtualisering på x86-platformen og ser på muligheder fra Xen til KVM. SUN Microsystems frigiver inden for ganske kort tid xVM server, og på Open Source Days vil Jens Nyrup-Jensen fra SUN fortælle om og demonstrere xVM.
Linux er for alvor rykket ind i Hollywood. Men hvordan blev et gratis operativ system det foretrukne i et så kommecielt område som
filmindustrien? Open Source Days har sikret to foredrag direkte fra Hollywood. Robin Rowe og Gabrielle Pantera er begge manuscriptforfattere
og filmproducenter. På Open Source Days fortæller de historien om Linux
i Hollywood i et medrivende foredrag. Yderligere demonstreres Cinepaint – erstatningen for Adobe Photoshop.
Hanne Vilmann fra Konferencegruppen glæder sig til at se konferencen
rykke ind på IT-Universitetet. ”Jeg ved også at udstillerne glæder sig”
siger hun og fortsætter: Forgængeren, Linuxforum, løb tør for plads, så
vi var glade da muligheden for at benytte IT Universitetet dukkede op.
Claus Lavdal fra Mergeit udtaler: Vi deltager på konferencen, fordi Open
Source Days er den førende fagmesse inden for vores fagområde. Endvidere
er open source på alle måder vores kernefelt. Det er det, vi i hele
vores virksomhedsstruktur brænder for, og det er afgørende for os at
være til stede der, hvor Open Source miljøet mødes og barsler med ny viden, nye tanker og ideer.
Hvor og Hvornår?
Open Source Days afholdes fredag d. 3. oktober og lørdag d. 4. oktober på
IT Universitetet
Rued Langgaards Vej 7
2300 Copenhagen S.
Billetter sælges netop nu
http://www.opensourcedays.org/2008/registration/
Logoer for Open Source Days kan downloades fra
http://opensourcedays.org/2008/media/
Link
Open Source Days: http://www.opensourcedays.org/
- Log in to post comments
Kommentarer12
... og du kan hjælpe til
Der er brug for frivillige hjælpere, og man ken tilmelde sig her: http://www.opensourcedays.org/2008/crew/
Re: Open Source Days - 3. og 4. oktober i København
1100 for begge dage, men kun 250 for lørdag. Hvad gør fredag mere speciel end lørdag?
Re: Open Source Days - 3. og 4. oktober i København
Det har traditionelt været erhvervsdagen (derfor muligheden for at kunne være der i arbejdstiden), hvor lørdag har været entusiastdagen.
Har været til begge dele de gange, hvor jeg har været med som hjælper. Ikke så stor forskel - kommer nok med lørdag denne gang.
#2
Det er ikke anderledes
#2
Det er ikke anderledes end alle andre år.
Fredag forventes at være dagen, hvor der dukker en masse folk i suits op, repræsenterende virksomheder - det forventes dermed også, at de har en fed firmakonto de kan sende regningen til.
Lørdag er så dagen hvor folk som du og jeg med en ganske almindelig, sund interesse i Open Source kan komme og hygge med foredrag og hallway sessions.
Re: Open Source Days - 3. og 4. oktober i København
@marx Ok. Bare træls man ikke har tid til sådan en tur denne gang. Men det kommer vel omkring samme tid næste år...
#6
Øh, det kan du da stadig
#6
Øh, det kan du da stadig gøre?
Re: Re: Open Source Days - 3. og 4. oktober i København
Så er det da godt at man kan købe billetter i døren......
Re: Open Source Days - 3. og 4. oktober i København
Tænker, om man ikke skulle kigge forbi om lørdagen. Fruen ytrede netop, at det var længe siden, man havde været i hovedstaden, og hun vil gerne slentre lidt rundt... det skal hun da have lov til, mens jeg gør indhug i sønnens arv i Polyteknisk Boghandels stand... igen.
Re: Open Source Days - 3. og 4. oktober i København
Går rundt og nyder stemningen til OSD. Nu på vej til "Attitudes to and acceptance of Open Document formats in the public sector".
Re: Open Source Days - 3. og 4. oktober i København
Så mangler vi bare Dan Kleins afsluttende oplæg, så er det ovre for denne gang.
Re: Open Source Days - 3. og 4. oktober i København
Hvordan var det så ?
Trollede selv lidt rundt om fredagen da jeg går på stedet. De forskellige folk var generelt venlige og snakkesagelige - men kunne af gode grunde ikke tage med til forelæsningerne.
Ved ikke hvor meget andre lagde mærke til det, men der var en sand invasion af EEE's, One's, Mininote's osv.
Re: Open Source Days - 3. og 4. oktober i København
Jeg synes lørdagen var lidt kedelig fik langt mere ud af fredagen.
Jeg så foredrag om fredagen..
1. Applied Copyleft, der var et par fejl i hans præcentation men generelt var det okay.
2. IBM, det fandt jeg meget intressant men det der med "next decade" var en meget lille del af hans foredrag.
3. OpenSolaris - virkede mere som en reklame for Solaris og Solaris expess, men zfs virkede da meget interessant men ikke så relevant for det vi har behov for. Jeg har dog fået mig en OpenSolaris CD som jeg skal have installeret i en virtualmachine så jeg kan teste den. :)
4. Open Source Virtualization, meget interessant fik en del at vide om Xen som jeg ikke vidste.
5. Best Practices med Poul-Henning Kamp, den mand er en fantatisk foredrags holder, jeg fik en del interessante tips som jeg skal kigge på, når jeg møder på mandag. Jeg undre mig dog over hvorfor han ikke fik draget mere anal sex ind i diskussionen.
6. Keynote om Linux i hollywood. yes....
Frokosten var udemærket :)
Lørdag:
7. Slony-I. Jeg kan se hvordan det virker smart, men ikke lige noget jeg kan bruge. Alternativet var et fordrag om Apple og opensource, ellers tak :)
8. Amarok2, af mangel på bedre. Jeg var da noget facineret af de ting han kunne vise, men det er mere til fritid og jeg var der som en del af mit arbejde.
9. V8 javascript engine, Jeg fik da et par tips som jeg kan bruge i forbindelse med forbedringer af min kode via deres værktøjer.
10. Exherbo - dette var mest for min fornøjelses skyld, deres projekt lyder meget interessant glæder mig til det når en eller anden form for stable release så jeg kan prøve den af, indtil videre holder jeg mig til gentoo.
11. Lighting talks om eobjects.dk + bromine begge noget jeg skal have undersøgt nærmere og som en lille bonus openmoko.
Efter det gik jeg på opdagelse ved de forskelige stande, fik en god snak med en fra pike-/roxen-standen om deres sprog og folkene fra open solaris standen, min kollega og mig selv aftalte at vi skal melde os ind i it-politisk forening da vi begge er enige i deres kritik af logningsreglerne og mange af deres andre pointer.
En ting jeg var mere skuffet over end noget andet var fraværet af t-shirts fra de andre år til en billig pris, ligesom det var sidst år. ;)