Fanatisme sælger ingen billetter. Heller ikke manisk pragmatisme

Hvilken distro skal jeg vælge?



Den nyudsprungne Linuxbruger kigger forvirret rundt på det favre, nye landskab af hundredevis af distributioner.

Bag hver distribution på forums og diverse subs på Reddit sidder de hardcore nørder og gråskæggene. De egenrådige. Nogle fastgroede i en teknologisk tid, der ikke eksisterer længere, men som de har hængt ved, fordi de har beholdt de samme computervaner i 20 år. Andre mere med den efterhånden så berømte, eller berygtede RTFM-attitude. Hver har deres standpunkt, deres fodboldhold, som de holder med. Fælles for de fleste af nørderne, at ingen er i stand til at se ud over deres egen næsetip og også meget tit rådgiver ud fra den.



Det er nu tydeligt, at den nye Linuxbruger bliver meget forvirret. Først bliver han hakket på, fordi han ikke læser manualen. Andre rådgiver vedkommende til, at installere deres favoritdistribution, uden at tage udgangspunkt i brugerens behov og arbejdsgang.



Og nu til noget lidt andet.



Udenfor sidder den kompromisløse pragmatiker. Han ønsker, at alt skal fortælles. At alle detaljer skal frem. Ham pragmatikeren, han befinder sig ikke på noget hold. Intet mærke, system eller distro er mere værd end andre i hans øjne. Som i fodbold skal den neutrale kommentator forholde sig meget neutralt. Så han prøver at få øje på hvilke systemer/distros eller software, han vil advare denne forvirrede bruger imod, og hvilke han vil fremhæve.



Han tror meget på, at hvis noget er godt nok, så skal det nok automatisk blive populært. Så vil det automatisk sælge sine egne billetter.



Imidlertid har han en meget direkte og hård facon, som ingen kan forliges med. Han gør fodboldfansene vrede, når han nævner spillere fra deres rivalers hold. I deres øjne er alt de ikke selv holder med, af det onde. Pragmatikeren derimod kigger igen på hele palletten og prøver at rådgive brugeren og prøver at få kunden til, at undgå ubehagelige oplevelser. Han er villig til, at give køb på frihed, hvis hvis det vil spare brugeren for problemer, og han er villig til at droppe kommercielle fristelser, hvis det kan spare brugeren penge.



Igen vender vi mønten. Denne gang lader vi os suge ind i den forvirrede brugers personlighed. Lad os antage, at den forvirrede bruger også er pragmatiker udelukkende. Vedkommende vil bare have noget der virker bedre end Windows, men har visse særlige kriterier for hvor mange ting, der grundlæggende skal fungere som hvis det var designet direkte til formålet ud af boksen: De grundlæggende ting skal virke ligeså godt rent teknisk som han er vant til.



Han endte med, at gå tilbage til Windows. Årsagen vil overraske de fleste.



Det var ikke fordi, at han ikke ville lære om Linux på desktoppen. Det var ikke fordi Linux var dårligt, eller havde mangler.



Det var brugernes fanatiske tilgang og tendens til at stirre sig blinde på deres egne navler og vaner, og manglende evne til, at se bort fra deres egne fodboldholds værdier og sætte sig ind i den forvirrede nye brugers simple, pragmatiske behov.



Men hvad så med den ubehøvlede pragmatiker, der prøvede at rådgive? Han opgav ævret. Men indså også sine egne mangler. Sin maniske tilgang, som på mange måder også er fanatisk.





Morale:



Fanatisme gør intet godt for nogen sag.



I teknik er logik og pragmatisme at foretrække, fremfor idealisme. Og vi bør alle undgå, at gå til ekstremerne når vi tiltrækker nye brugere, og altid kigge på deres specifikke behov, uden at tage nogen fodboldtrøje på.



Så skal Linux desktoppen nok sælge flere billetter.