Pinlig fejl gør dansk kode verdenskendt - Dansk open source-smutter fik global nørd-latter til at bryde ud.
Dårlig omtale er bedre end ingen omtale.
Det kan danske Martin Juhl i den grad skrive under på.
Hans program Bumblebee har i de seneste par dage påkaldt sig opmærksomhed fra hele verden. Miseren skyldes en pinlig kodefejl, der potentiel har slettet vigtige filer hos brugerne - men som især har udviklet sig til et internetfænomen.
Optimus Smutter
Martin Juhl har lavet et hack til Nvidias grafikkort-teknologi Optimus, der ellers kun fungerer på Windows 7. Med danskerens hjemmebryggede driver, Bumblebee, kan Optimus også køre på andre operativsystemer.
Nvidia Optiumus er i korte træk en intelligent styring af grafikkortet, der kan bringe GPU’en i anvendelse, når der er brug for mange kræfter til at vise video eller afvikle 3D-grafik. Til de mindre krævende grafiske opgaver er det kun det integrerede grafikkort, der trækkes på. Resultatet er længere batteritid på bærbare computere.
“Det virker jo kun på Windows 7, og det er der en del, der har været lidt sure over, for Nvidia har ellers tidligere været gode til støtte op om Linux,” fortæller Martin Juhl, der samlede lidt open source-komponenter rundt omkring på nettet og skabte Bumblebee.
Slettede vitale filer
Bumblebee har i nogen tid tiltrukket en del opmærksomhed på udviklerplatformen Github. Profilsiden havde 200.000 hits den første måned.
Men det er ingenting i sammenligning med, hvad Bumblebee har fået af opmærksomhed i denne uge.
“Da jeg lavede en opdatering, kom jeg til at lave en lille fejl i koden, som er ret vital. Jeg fik den rettet hurtigt, så den kom ikke særlig bredt ud, men folk synes, at fejlen var så sjov, at den har fået en del omtale,” fortæller Martin Juhl.
En himmelråbende tåbelig bug, som ikke mindst har påkaldt sig satiriske tegninger og kærlige kommentarer i massevis fra brugere af det store site Reddit.com. (Se her). Den fatale fejl bestod i, at koden indeholdt en kommando, der slettede biblioteket USR (/usr). Det betyder i korte træk, at operativsystemet skal geninstalleres.
Selv om driveren har slettet filer hos nogle brugere, så har Martin Juhl ikke modtaget hademails. De har i stedet bombarderet ham med ironiske beskeder a la:
- nice! I didn't like the operating system anyways!
Den tåbelige fejl har spredt sig som en steppebrand, og en af dagene kiggede 300.000 dagligt forbi. Nok til at Github ifølge Martin Juhl blev tvunget i knæ.
“Jeg har kun fået positive henvendelser eller mails skrevet med et glimt i øjet. Det positive i situationen er jo, at der er en masse folk, som ikke kendte Bumblebee, der nu har fået øjnene op for det. Og så har jeg selv lært, at man skal tjekke sin kode,” siger Martin Juhl, der i dagtimerne er udvikler hos Casalogic.
Bumblebee er lavet i nattetimerne. Hvis du vil bidrage til at holde ham vågen og mere opmærksom på sin kode, kan du bidrage til hans Redbull-forbrug her.
Kilde: http://comon.dk/
http://comon.dk/nyheder/pinlig-fejl-g-r-dansk-kode-verdenskendt-1.47427…
- Log in to post comments
Kommentarer7
Respekt
softwaren er pre-alpha,, så vidt jeg husker påstod han ikke det var produktions klart, nok er det en ret voldsom fejl , men jeg har dyb respekt for at han giver sig i kast med et ret kompliceret problem , mens alle andre bare sidder og klør sig i røven .
Og så er comon et møg site med ekstrabladet som forbilledet , sensations presse og meget lidt sagligt.
Var lige inde på hans
Var lige inde på hans "Github" for at se hvad fejlen var, og må sige at det er det man kalder en "lille fejl" med store konsekvenser. Det handlede om at han ville fjerne mappen /usr/lib/nvidia-current/xorg/xorg, men i stedet for at skrive
rm -rf /usr/lib/nvidia-current/xorg/xorg
var han kommet til at skrive (Læg mærke til mellemrummet mellem /usr og /lib)
rm -rf /usr /lib/nvidia-current/xorg/xorg
Det er virkelig en lille uheldig fejl. Men derfor nu stadigt meget sjovt, så længe ingen er kommet til skade ;-)
Desuden kan jeg anbefale hvis man keder sig lidt, at læse nogle af kommentarerene på github'en, de er ganske underholdende :-p
Henvisning til hans github
Man burde måske have brugt
Man burde måske have brugt mv i stedet for rm
#3
Den tror jeg måske du
#3
Den tror jeg måske du skal uddybe lidt.
#4
Simpelt nok. I stedet for
#4
Simpelt nok. I stedet for at slette xorg så i stedet for flytte den eller give den et nyt navn som ikke bliver genkendt og loadet af X11. F.eks kalde den for xorg.old så kan man også altid rulle tilbage hvis noget går galt under installationen eller driveren simpelthen bare ikke ønskes mere eller ikke fungere.
Ah ja på den måde. Det har
Ah ja på den måde. Det har du ret i.
En kommentar fra
En kommentar fra github.
People that complain about the lack of testing, it might turn out that you're not right.
It's just all the testers were having their machines down so that they couldn't report anything.
Lol