[DKUUG] På lørdag: Invitation til udvalgsdag lørdag den 2. april 2011
På lørdag vil vi gerne invitere alle vore medlemmer og andre
interesserede til udvalgsdag for at gøre det mere tydeligt hvad det er
vi foretager os.
På dagen vil det være muligt at møde alle DKUUGs udvalg og få
en snak med repræsentanterne om hvad de laver.
Hvis du selv har en sag som du brænder for, så er det her du skal komme
og lufte dine tanker -- så vil vi gøre hvad vi kan for at hjælpe dig
videre med sagen.
Der er naturligvis være lagt op til en hyggelig dag med den sædvanlige
gode forplejning.
Arrangementet foregår lørdag d. 2. april fra kl 10 på Symbion.
Nedenfor er en kort beskrivelse af foreningens udvalg.
Arr: er arrangementsudvalget, som står for at afholde de månedlige
foredrag -- herunder er arbejdet med at skaffe talere også. Under Arr
ligger video underudvalget, som optager videoer fra foredrag. Video
arbejder for tiden på hurtigere og lettere offentliggørelse af videoerne
fra vores arrangementer.
IT-Drift: Udvalget sørger for den daglige IT-drift for DKUUG. Dette
omfatter for tiden opgradering og oprydning i servercampen samt
opsætning af mailserver.
PR: er DKUUGs Public Relations udvalg, som blandt andet står for
DKUUG-nyt, websiden og vores stand ved arrangementer som OSD. Blad er
det underudvalg i PR, som laver medlemsbladet DKUUG-nyt. Arbejdet i blad
omfatter alt fra skrivning af artikler og anskaffelse af artikler til
opsætning og trykning af bladet. Web underudvalget tager sig af
vedligeholdelse af www.dkuug.dk samt opsætning af den vores kommende
hjemmeside.
Pol: tager sig af DKUUGs mere politiske opgaver. Udvalget udvikler
samarbejdet mellem DKUUG og andre foreninger og skoler.
Org: er det organisatoriske udvalg, som reviderer foreningens vedtægter
og forretningsorden samt tager sig af administrative opgaver.
Om deltagelse
Deltagelse er gratis for alle, men tilmelding bedes sendt til
tilmeld@dkuug.dk pr email.
Man er meget velkommen til at videresende denne invitation til andre.
Adressen http://findvej.dk/fruebjergvej3,2100 har ca. 200 gratis
parkeringspladser, ligger tæt på Ryparken station og har handikapvenlige
adgangsforhold.
Se også vores kommende arrangementer
Vores andre arrangementer kan ses her:
http://www.dkuug.dk/content/category/7/129/140/
- Log in to post comments
Kommentarer