Foredrag om Linux Vserver virtualisering tirsdag den 25. maj 18-21
DKUUG inviterer alle til Jon Bendtsens foredrag om Linux VServer
virtualisering tirsdag den 25. maj 2010 klokken 18:00 - 21:00 i
lokale M4 i Symbion på Fruebjergvej 3, 2100.
Om foredragsemnet: Linux VServer
Linux VServer er en udvidelse til Linux kernen således at man
samtidig kan køre flere adskilte og forskellige userlands på den
samme kerne. Derved kan man på den samme maskine på samme tid køre
RedHat, SuSE, Debian, osv.
I Linux VServer er der også tænkt på sikkerheden, både imod
rettigheder og imod ressource tyveri. Fx. så kan root inde i en
Linux VServer gæste "maskine" ikke tilgå hardware, hverken diske,
netværk eller andre devices. Man kan tilgå sit eget specielle
filsystem som også kan ses fra rod "maskinen". Derved kan man give
root til mennesker man måske ellers ikke ville give det til.
Man kan også forhindre ressource tyveri, fx. kan man begrænse
antallet af processer, ram og cpu forbrug. Nogle gange har man behov
for at give specielle muligheder til specielle maskiner. Det kan man
gøre ved at give gæste "maskinerne" capabilities så de må gøre
specielle ting, fx. tilgå specifik hardware.
Under foredraget vil jeg fortælle om mine erfaringer, give eksempler
og fortælle hvorfor man altid skal køre Linux VServer, også oven på
anden virtualisering.
Læs mere: http://linux-vserver.org/Overview
Om foredragsholder
Jon Bendtsen er uddannet datalog fra KU og har arbejdet i 14 år med
computere, de sidste 10 som systemadministrator. Jon Bendtsen har
sit eget firma og kan hyres som freelance konsulent.
Om deltagelse
Deltagelse er gratis for medlemmer af DKUUG og SSLUG. Dette kan
også gælde for andre foreninger, se annoncering på de respektive
foreningers medlemslister eller websider. For andre er der en
entré på 50 kr per aften.
Tilmelding bedes sendt til tilmeld@dkuug.dk per email, med
angivelse af medlemskab af DKUUG, SSLUG eller anden forening,
eller om man ikke er medlem af nogen samarbejdende forening.
Man er velkommen til at videresende denne invitation til andre.
Adressen http://findvej.dk/fruebjergvej3,2100 har ca. 200 gratis
parkeringspladser, ligger tæt på Ryparken station og er
handikapvenlig.
--
Vel mødt
Arrangementsudvalget i DKUUG
- Log in to post comments
Kommentarer