DKUUG workshop
DKUUG indbyder til workshop i hjemmesidesystemet Joomla med Carsten Thrane
Torsdag d. 14. maj 2009 kl 19:00-21:30
På Symbion, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø
Denne aften bliver du introduceret til opensource CMS-systemet Joomla.
Joomla er et af de mest udbredte og anerkendte openSource CMS-systemer i
verden.
Mange billige danske webhoteller tilbyder Joomla-installationer.
Joomla har et meget nemt tilgængeligt administrationsmodul, og Joomla har en
ultraflad indlærringskurve.
Joomla er programmeret i PHP, som bekendt har dansk opfinder.
Du kan nemt downloade mange flotte designs til Joomla og nettet er fuld af
udvidelses-moduler, som installeres nemt. Fx forum, kalender, galleri, menusystem,
youtubeplugin, samt communitymoduler, OSV.
Joomla er et udmærket nemt tilgængeligt hjemmesidesystem til den lille
iværksættervirksomhed, sportsklubben, eller spejderdistriktet, men større
organisationer benytter også Joomla fx Arriva og Dansk Skoleskak.
Medbring venligst bærbar PC (den må gerne have et properitært OS).
Efter kort powerpointpræsentation installerer vi database(MySQL) og PHP,
samt server lokalt på din PC.
Herefter downloader vi Joomla og sætter det op med danske sprogfiler.
Herefter sætter vi et flot design på siden, og du skriver din første
Joomlahjemmeside og indsætter billeder ganske nemt.
Så går det derudaf med installation og konfiguration af moduler fx
debatforum osv. Vi vil også debattere relevante webhoteller til Joomla.
Powerpointslides mv kan downloades på www.thrane.biz/joomla, nogle dage før
workshoppen.
Alle dagligdags IT-brugere kan være med i denne workshop, men garvede
webmastere og fagfolk kan forhåbentligt også hente lidt inspiration, på denne
hyggelige majaften. Har du ikke mulighed for at medbringe PC selv, så
kontakt os, og vi finder en lånePC.
Oplægsholder er Carsten Thrane, Datamatiker, Stud. IT.
carsten@thrane.biz, alle henvendelser er velkomne.
-------------------
Deltagelse er gratis for medlemmer af DKUUG og KLID.
Dette kan også gælde for andre foreninger, se
annoncering på de respektive foreningeres medlemslister eller
websider. For andre er der en entré på 50 kr per aften.
Tilmelding bedes sendt til keld@dkuug.dk per email, med angivelse af
medlemskab af DKUUG, KLID eller anden forening, eller om
man ikke er medlem af nogen samarbejdende forening.
Man er velkommen til at videresende denne invitation til andre.
Vel mødt
Keld Simonsen
DKUUG/KLB
----------------
Bemærk at der nu er kommet videoer op af foredragene fra Linuxdag
på IT-universitetet d 25. marts 2009.
Det ligger sammen med en masse andre spændende videoer af foredrag
på http://video.dkuug.dk . Videoerne kan afspilles uden at
downloade dem først, bl.a.med mplayer, som også kan spole
vilkårligt frem og tilbage i videoerne.
For Linuxdag-arrangementet er der også en indgang til videoer mv fra
http://www.klid.dk/arrangementer/enkeltarrangement.php3?eventid=1237167…
- Log in to post comments
Kommentarer2
Re: DKUUG workshop
Ikke for at ødelægge den dårlige stemning - men Wordpress er meget nemmere at arbejde med...
Synes jeg personligt.. *GG*
#1
Muligvis, men det er ikke
#1
Muligvis, men det er ikke wordpress som workshoppen handler om.
Derudover er Wordpress ikke et all purpose cms, det er en blogplatform.